I 1935 tegnede Arne Jacobsen en havebænk til grosserer Helge Wandel i forbindelse med at han også tegnede familiens villa nord for København. I foråret 2023 blev bænken lanceret af Sika Design under navnet St. Catherine Bænk.
Bænken blev dengang udført i et enkelt eksemplar, som stod i grossererens have, men efter Arne Jacobsens død blev der fremstillet flere eksemplarer. De står i dag i haven på St. Catherine’s College i Oxford med tidligere professorers navne påskrevet. Arne Jacobsen tegnede selv parken omkring universitetskollegiet, og bænkens navn, St. Catherine, er en hyldest til hans store interesse for botanik og havekunst.