MISSION

Arne Jacobsen® Design I/S arbejder for at bevare designarven efter Arne Jacobsen, og gennem kommunikation, formidling og samarbejde med museer, kulturinstitutioner mm. at udbrede kendskabet til Arne Jacobsens designværk.

I tæt samarbejde med partnere og licenstagere arbejder vi endvidere for at udvikle og kvalitetssikre produktionen af Arne Jacobsen designs, bringe flere af Arne Jacobsens design tilbage i produktion og derved gøre en større del af hans designværk tilgængeligt, samtidig med at vi værner om produkternes originalitet og oprindelige kvalitet.

Arne Jacobsen Design I/S har de seneste år intensiveret kortlægningen af designarven efter Arne Jacobsen, og har opbygget et omfattende bibliotek over Arne Jacobsens værk – fra arkitekturværker og gesamtkunstværker til interiør, møbler, lamper, grafisk design, mønstre og tekstiler og designobjekter som armaturer, ure, tableware mm.

Vores mål er kontinuert at udbrede fortællingen om Arne Jacobsen og hans oeuvre og føje flere nuancer til fortællingen om Arne Jacobsen.