I 1924 dimitterer Arne Jacobsen fra Københavns Tekniske Skole i Ahlefeldtsgade. Samme år optages han på Kunstakademiets Arkitektskole. På Akademiet studerer han under arkitekter og professorer som Kay Fisker, Iver Bentsen, Kaj Gottlob og Kaare Klint. Under sine studier rejser Arne Jacobsen i Frankrig og italien, hvor han studerer klassisk og antik kunst og arkitektur. I 1925 ansættes han af sin lærer Kay Fisker på opførelsen af Den Danske Pavillon på Verdensudstillingen i Paris, Exposition internationale des arts décoratifs et industriels modernes 1925. På verdensudstillingen udstiller Arne Jacobsen et stoledesign, som tildeles en sølvmedalje. Han dimitterer i 1927.

Arne Jacobsen tegner sine første møbler mens han går på Arkitektskolen. Biblioteksstolen er et vidne om den indflydelse Kaare Klint, periodens store reformator inden for dansk møbelkunst og Arne Jacobsens professor på Kunstakademiet, havde på den helt unge Arne Jacobsen.

I 1927 gifter Arne Jacobsen sig med Marie Jelstrup Holm, som han har mødt i midten af tyverne på Teknisk Skole i København. Hun kommer i kulturradikale miljøer og er gode venner med bl.a. lysarkitekt og kulturdebattør Poul Henningsen og digteren Otto Gelsted, som kommer i det unge pars hjem. I løbet af 1930’erne foretager parret sammen en række rejser i Europa, som Arne Jacobsen dokumenterer med både kamera, filmkamera og pen og pensel. De får sammen sønnerne Johan og Niels.

I slutningen af 1920’erne er Arne Jacobsen ansat hos Københavns Stadsarkitekt. Her tegner han blandt andet bygninger til Enghaveparken, et projekt der inkluderer to butiksbygninger, to læskure og en musikpavillon. Projektet er bemærkelsesværdigt, fordi det demonstrerer hvordan Arne Jacobsen i starten arbejder inden for den nyklassicistiske strømning, der var fremherskende på Akademiet, inden han tager modernismen til sig.

I 1929 er Arne Jacobsen og Flemming Lassen med til at bringe den europæiske modernisme til Danmark med udstillingshuset Fremtidens Hus. Husets hvidpudsede facader, flade tag og spiralformede grundplan fremstår radikalt moderne i 1920’ernes Danmark. Arkitekterne indretter desuden huset som en spektakulær bo-maskine med garage til hhv. bil, speedbåd og helikopter samt en række innovative tekniske løsninger.

I 1929 færdiggør Arne Jacobsen sin egen villa på Gotfred Rodes Vej i Charlottenlund nord for København. Huset tager sig ud som en moderne funkisvilla, men bag de hvidpudsede facader er den opført som en traditionel murstensvilla og ikke i beton.

I kælderen i sit nye hjem på Gotfred Rodes Vej i Charlottenlund opretter Arne Jacobsen sin egen tegnestue i 1929. I løbet af de næste fem årtier vokser tegnestuen og bliver en af de vigtigste i dansk arkitekturhistorie.

Sammen med arbejder som Bellevue Teatret, Bellavista og hans egen villa i Ordrup er huset for Rothenborg med til at etablere Arne Jacobsens som en af landets fremmeste avantgardister i 1930’erne; i sådan grad, at han i nogle medier omtales som “Danmarks Le Corbusier”. Rothenborgs villa er udført samme år, som Le Corbusiers tidlige hovedværk “Villa Savoye”, og i en artikel i Berlingske Tidende fremhæver Fru Rothenborg den franske arkitekt som en væsentlig inspirationskilde.

I 1932 vinder Arne Jacobsen opgaven med at tegne det nye badeanlæg, som Gentofte Kommune vil anlægge ved Bellevue nord for København. I løbet af 1930’erne udvikler projektet sig til et af Arne Jacobsens hovedværker med boligbyggeriet Bellavista (1934), Bellevue Teatret (1936), den berømte tankstation ved Skovshoved (1937) og i 1938 en kiosk og kajakklub på stranden. Bygningernes hvide facader, funktionelle organisering og kubistiske udtryk gør dem til eksponent for den funktionalistiske arkitektur, der blev udviklet i Danmark i mellemkrigstiden. De hvide facader har desuden givet området tilnavnet “Arne Jacobsens hvide by”.

”Den hvide fabrik”, som Arne Jacobsens fabriksbygning for Novo er blevet kaldt, er med sin pudsede facade og åbne grundplan med funktionsopdelt etageplan et fremtrædende eksempel på dansk funktionalistisk arkitektur i 1930’erne. Bygningens karakteristiske afrundede hjørne går igen i periodens arkitektur og i Arne Jacobsens arbejder fra samme periode. Arne Jacobsen bliver siden Novos “husarkitekt” og over de næste fire årtier tegner han adskillige bygninger for virksomheden, både i Danmark og i udlandet.

Da Stellings Hus står færdigt i 1937 bliver det af mange betragtet som kontroversielt at placere et moderne byggeri midt i de historiske rammer omkring Gammeltorv i centrum af København. I udformningen af huset har Arne Jacobsen tilpasset bygningens ydre til den indres bys klassicistiske byhuse, men samtidig gjort brug af et moderne, funktionalistisk formsprog. I det ydre er bygningens primære udsmykning den moderne netstruktur. I det indre skaber Arne Jacobsen et omfattende og detaljerigt gesamtkunstwerk, hvor møbler, lamper og alt inventar er tegnet af arkitekten selv. Blandt husets mange funktionalistiske designs findes Stellingpendlen, som siden kommer i produktion hos Louis Poulsen.

Sommerhuset ved Gudmindrup Lyng tegner Arne Jacobsen til sig selv og sin familie i 1938. Med huset, som han døber ‘Knarken’, realiserer Arne Jacobsen mange af de nye, funktionalistiske idealer, som han og flere af tidens arkitekter er optaget af. Huset er tænkt i sammenhæng med det kuperede landskab og opført med stort hensyn til det liv, der udfolder sig indenfor og udenfor murene. Den hævede opholdsstue er orienteret mod udsigten over Sejrø Brugt, mens tre solterrasser får læ fra bygningen.

Midt under den tyske besættelse af Danmark lykkes det Arne Jacobsen at realisere ikke mindre end to rådhusprojekter. Både Aarhus Rådhus, som Arne Jacobsen tegner sammen med Erik Møller, og Søllerød Rådhus (i dag Rudersdal Rådhus), som han tegner med Flemming Lassen, er ypperlige eksempler på den funktionalistiske arkitektur, som blev udviklet i norden i mellemkrigstiden. Begge rådhuse er desuden tidlige eksempler på Arne Jacobsens berømte gesamtkunstwerker, hvor arkitekterne står bag alt fra arkitektur til møbler, belysning og udarbejdelse af husets egen skrifttype. Nogle af disse designs, som fx typografien til Aarhus Rådhus, Mayor Sofaen og uret Roman er i dag blevet moderne designklassikere.

I forbindelse med opførelsen af Søllerød Rådhus møder Arne Jacobsen Jonna Møller, som han gifter sig med i 1943. Jonna er uddannet tekstiltrykker, og hun står for at udføre rådhusets tekstiler, som også har Arne Jacobsens store interesse. Mødet med Jonna bliver vigtigt for Arne Jacobsen, ikke blot personligt, men også kreativt, da hun kan hjælpe ham med at skabe smukke og frodige tekstilmønstre ud af de plantestudier og akvareller, som han tegner. De to når blandt andet at udstille sammen på Charlottenborg, hun som tekstiltrykker og han som designer, inden de må flygte til Sverige i september 1943.

På grund af Arne Jacobsens jødiske afstamning ser han og Jonna sig nødsaget til at flygte til Sverige i 1943, da den tyske besættelsesmagt intensiverer jagten på jøder i det besatte Danmark. Det foregår i robåd over Øresund sammen med venneparret Inger og Poul Henningsen. I Sverige starter parret et samarbejde med det svenske stormagasin Nordiska Kompaniet, der sætter Arne Jacobsens tekstilmønstre i produktion. Mønstrene fra denne periode er kendetegnet ved en frodig naturalisme og stor detaljerigdom.

Da Søholm I opføres i området omkring Bellevue Strand i 1951 vækker de fem rækkehuse opsigt. Det moderne boligbyggeri får omtale i flere europæiske arkitekturtidsskrifter og er stærkt medvirkende til Arne Jacobsens internationale gennembrud i disse år. Byggeriets specielle, geometriske udformning og placeringen af de fem sammenhængende huse i forskudt forlængelse af hinanden, sikrer beboerne plads til udearealer, som er afgrænset fra hinanden. Arne Jacobsen bor selv i et af husene fra 1951 og har sin tegnestue i husets kælder i mange år.

Myren fra 1952 bliver Arne Jacobsens helt store gennembrud som møbeldesigner. Sammen med teknikerne på Fritz Hansens fabrikker udnytter han krydsfinerets muligheder til at skabe et design, der er både funktionelt, elegant og moderne. Myren bliver den første af en række stole i formbøjet krydsfiner, som Arne Jacobsen designer over de næste årtier.

Medlem af Akademirådet, Det Kongelige Danske Kunstakademi

I 1956 tegner Arne Jacobsen et hus for Røgeriejer Leo Henriksen med en spektakulær, rund grundplan. Huset er komponeret som en stringent, flad æske med en glat facade i stål og glas. Det ligger på Sjællands Odde ved siden af det røgeri, som Arne Jacobsen tegnede for en virksomheden ti år forinden.

Arne Jacobsen bliver professor på Det Kongelige Danske Kunstakademi i København, en stilling han besidder indtil han i 1965 vælger at træde tilbage.

I sommeren 1957 præsenterede Jacobsen sit bud på fremtidens bybolig på den store Internationale byggeudstilling Interbau (IBA) i Vestberlin. Udstillingen samlede nogle af tidens vigtigste arkitekter omkring genopbygningen af Berlins Hansa-distrikt, og fungerede desuden som en stort anlagt fremvisning af de vestlige landes evner inden for byplanlægning, arkitektur og byggeteknik. Jacobsen deltog med fire rækkehuse i ét plan, med flade tage og atriumgårde og under udstillingsperioden var et af husene indrettet med hans moderne møbeldesigns fra de sidste fem år.

Ligesom Munkegårdsstolen er T-stolen også udviklet som en børnestol i flere størrelser og den kunne således fungere som skolestol på Nyager Skole i Rødovre, som Arne Jacobsen tegnede i 1964. Stolen blev til i samarbejde med Fritz Hansen og dr.med. E. Snorrason, og er formet så den yder mere lændestøtte end de skalstole, der var gået forud.

De frie, skulpturelle former, der kendetegner Svanen og Ægget, er resultatet af Arne Jacobsens kunstneriske tilgang til design samt en ny teknologi, som Fritz Hansen køber rettighederne til i midten af 1950’erne. Med den nye teknologi kan møblerne formes i et hårdt skummateriale inden de polstres, og det sætter Arne Jacobsen fri af de begrænsninger, der er ved konstruktioner i træ og stål. Stolene modellerer Arne Jacobsen op i ler og gips, og det resulterer i et nyskabende, skulpturelt formsprog, der har gjort Svanen og Ægget til verdensberømte designikoner.

Med åbningen af SAS Royal Hotel skrev Arne Jacobsen arkitektur- og designhistorie. Hotellets elegante og strømlinede ydre står som et ypperligt eksempel på efterkrigstidens internationale stil, mens det indre er designet ned til mindste detalje af arkitekten selv og indrettet med specialdesignede møbler, der i dag er verdenskendte møbelklassikere. Ud over ikonerne Ægget og Svanen, er det stoledesigns som Serie 3300, Dråben, Gryden og Giraffen. Dertil kommer lamperne AJ Lampen, Royal Standerlampe og Royal Pendlen, service som AJ bestikket og Royal Glas, dørgrebet AJ Greb samt en lang række større og mindre detaljer, mønstre og designs, som var med til at gøre SAS Royal Hotel til en æstetisk totaloplevelse.

Ved siden af sin praksis som arkitekt og designer tegner Arne Jacobsen en lang række mønstre til tekstiler og tapeter. Mens de tidlige mønstre fra 1940’erne er naturalistiske og frodige plantemønstre, er mønstrene fra 1950’erne og 1960’erne i højere grad simple, abstrakte mønstre, der spejler tendenserne inden for den moderne kunst. I starten af 1960’erne lancerer han en stor kollektion af boligtekstiler med grafiske mønstre – simple former, der breder sig ud over fladen.

Universitetskollegiet St. Catherine’s College i Oxford bragte Arne Jacobsens navn langt ud over Danmarks grænser. Forløsningen af institutionernens lange historie i et byggeri i tråd med tidens modernistiske idealer og et omfattende designprogram, der blev gennemført ned til mindste detalje, gør St. Catherine’s College til et hovedværk inden for Arne Jacobsens sene arbejder.

I 1964 tegner Arne Jacobsen endnu et offentligt byggeri i Rødovre, denne gang folkeskolen Nyager Skole. Ligesom Munkegårdsskolen i Gentofte er Nyager Skole tegnet efter moderne principper om lys og fysisk udfoldelse for eleverne, og igen sørger Arne Jacobsen for at skabe mindre, private gårdrum. Klasseværelserne indretter han med T-stolen i forskellige størrelser.

Da Vippestolen præsenteres på Møbelmessen i Fredericia i 1965 er designet en markant afvigelse fra de modernistiske møbler i stål, krydsfinér og plast, som man er vant til at se fra Arne Jacobsen. Stolen er udført i træ med adskilt sæde og vipperyg, begge dele polstret og betrukket med tekstil. Den er en del af en større serie, som kortvarigt var i produktion hos Fritz Hansen i midten af 1960’erne.

Arne Jacobsen tager livet igennem nye tendenser og strømninger til sig, og i 1960’erne bevæger hans formsprog sig væk fra 1950’ernes frie organiske former over mod møbler baseret på moduler, gentagelser og geometriske grundformer. Stolen Prepop er et eksempel på, hvordan Arne Jacobsen bruger cylinderen til at skabe nytænkende og udfordrende design.

Lænestolen Rover er Arne Jacobsens bud på en safaristol. Stellet kan skilles ad og samles igen af brugeren – en funktion designet fremviser ved at understrege samlingerne og de elementer, stolen er konstrueret af. I 1960’erne har Arne Jacobsen bevæget sig væk fra 1950’ernes organiske former mod en designæstetik præget af systematik og geometriske grundformer, hvilket den kubeformede Rover er et eksempel på.

Rødovre Bibliotek, der ligger lige over for Rødovre Rådhus fra 1956, er en del af en helhedsplan for området omkring Rådhuspladsen, som Arne Jacobsen var med til at udforme med offentlige institutioner og flere boligbyggerier. Projektet er et sent hovedværk, som Arne Jacobsen totalindretter med egne designs, herunder særlige børnemodeller af Liljen og Dot, bogkasser, bogvogne og en mobil pladespiller.

I løbet af 1960’erne vender Arne Jacobsen sin interesse mod designsystemer baseret på standardiserede grundelementer, der kan sammensættes på forskellig vis og tilpasses den enkelte bruger. Typehuset Kubeflex, som Arne Jacobsen tegner for virksomheden HØM Huse, er det klareste eksempel på denne tendens. Byggesystemet er bygget op omkring præfabrikerede, kubeformede moduler, som kan sammensættes i forskellige kombinationer og tilpasses individuelle behov. Systemet kommer aldrig i produktion, men en prototype kan opleves på Trapholt i Kolding.

Kontormøbelserien DJOB er på vej i produktion da Arne Jacobsen går bort i 1971. Serien, der inkluderer en række borde, bogreoler og arkiveringsmøbler, er kendetegnet ved et kraftigt stel i aluminium, afrundede hjørner og skuffer med runde greb. Kontormøbelserien bruger Arne Jacobsen i indretningen af Nationalbanken.

Ligesom Kubeflex er Serie 3400 udtryk for en idé om at skabe et designsystem, hvor et grundmodul kan gentages flere gange, så designet kan tilpasses brugerens behov. Systemets grundelement er en lav loungestol med en ramme af bøjede stålrør og polstret sæde og ryg, som kan sættes sammen og danne en sofa. Arne Jacobsen designer desuden et modul med konisk ramme, som danner rund sofa når seks moduler kombineres. Designet bliver brugt i indretningen af Rådhuset i Mainz, som står færdigt i 1973.

Den 24. marts 1971 dør Arne Jacobsen i sit hjem på Strandvejen 413. Han dør midt i arbejdet med en lang række store projekter i både Danmark og udlandet. De mange projekter realiseres i løbet af 1970’erne af hans kompagnoner Hans Dissing og Otto Weitling, der viderefører Arne Jacobsens tegnestue under navnet Dissing+Weitling.

Forslaget til en ny ambassadebygning i London udarbejdede Arne Jacobsen allerede i 1969, men først i 1977 stod projektet færdigt. Det var Arne Jacobsens partnere Hans Dissing og Otto Weitling, der med tegnestuen Dissing+Weitling stod for at opføre bygningen efter Arne Jacobsens død. I mellemtiden undergik designet flere ændringer, hvor det mest markante var ændringen af facadepanelerne fra det oprindelige bronze til aluminium. Ligesom Nationalbanken i København fremstår ambassadebygningen i London lukket udadtil, men åbner sig indadtil mod en indre gård.