ARNE JACOBSENS LIV

Den unge Arne Jacobsen

Som ung drømte Arne Jacobsen om at blive kunstmaler, men da hans far modsatte sig denne idé, lod han sig i stedet indskrive på skolen for arkitektur på Det Kongelige Danske Kunstakademi i 1924. Det var også under denne uddannelse at han tegnede sine første møbeldesigns. Livet igennem var kamera, pen og pensel vigtige værktøjer i Arne Jacobsens kreative proces.

I 1927 giftede Arne Jacobsen sig med Marie Jelstrup Holm, som han fik to sønner med: Johan og Niels Kevin. I 1930’erne rejste Arne og Marie sammen i Europa. I smukke akvareller og eksperimenterende fotografier visualiserede han sine idéer og indfangede indtrykkene fra verden omkring sig. Det var detaljer fra nye og gamle arkitektoniske værker og naturens rigdom, der optog ham. Inspirationen fra den vilde natur er mest tydelig i de tekstilmønstre, han tegnede under sit eksil i Sverige i 1940’erne, men også hans designs afslører, hvordan naturens sprog har dannet udgangspunkt for møblernes frie, organiske former.

Modernisten

Arne Jacobsens store nysgerrighed over for verden var et vigtigt værktøj i hans skabelsesproces. Tidligt i sin karriere var han med til at bringe modernismen til Danmark og udforme en særlig dansk funktionalisme, hvor de nye idealer indenfor arkitektur og design blev forenet med en dansk håndværkstradition og materialebevidsthed. Det skete i årene omkring 1930 med byggerier som Fremtidens Hus (1929), boligbebyggelsen Bellavista (1934) og virksomhedsdomiciler for Novo Nordisk (1937) og Stellings Farvehandel (1937).

Få år efter, i 1942, færdiggjorde Arne Jacobsen ikke mindre end to rådhuse: Aarhus Rådhus i samarbejde med Erik Møller (1909-2002) og Søllerød Rådhus (i dag: Rudersdal Rådhus) i samarbejde med Flemming Lassen (1902-1984). I forbindelse med begge byggerier skabte arkitekterne et omfattende totaldesign i bygningens indre, der var præget af afrundede former og hvor de dominerende materialer var træ, messing og læder. Alle møbler, lamper, armaturer og detaljer blev designet af arkitekterne, helt ned til elevatorens knapper og skrifttyperne der blev anvendt på husets skiltning.

Eksil i Sverige

Da Søllerød Rådhus (1942) skulle opføres, mødte Arne Jacobsen Jonna Jacobsen (født Møller) (1908-1995). Hun var uddannet tekstiltrykker og ansvarlig for at udføre rådhusets tekstiler. De giftede sig i 1943. Jonna Møller og Arne Jacobsen dannede ikke kun par men fik også et fagligt og kreativt fællesskab, da Jonna kunne hjælpe Arne med at skabe tekstilmønstre af hans plantestudier og akvareller. Som mange andre danskere af jødisk afstamning måtte Arne Jacobsen sammen med Jonna flygte til Sverige i 1943. Her blev hans tekstilmønstre sat i produktion, da de to påbegyndte et samarbejde med det svenske stormagasin Nordiska Kompaniet.

Botanikeren

Livet igennem nærede Arne Jacobsen en passion for planteliv og hans private have fungerede som både et helle og et laboratorium. På Strandvejen 413, hvor han boede og havde sin tegnestue fra 1951, skabte han en tætpakket botanisk have med mere en 300 forskellige plantearter. Her tilbragte han utallige timer med at tilse sin have og studere planternes visuelle kvaliteter. For Arne Jacobsen var plantestudierne en vigtig inspirationskilde, og han medbragte ofte blyant, akvarelmaling eller hans kamera for at dokumentere farver, teksturer, former og mønstre.

Arne Jacobsens udtalte sensibilitet over for det omkringliggende landskab reflekteres i hans arkitektur. Til private klienters villaer skabte han detaljerede haveplaner og flere at hans store, offentlige projekter inkluderede kunstnerisk have- og landskabsdesigns. Projekter som Munkegårdsskolen (1957) og St. Catherine’s College i Oxford afspejler Arne Jacobsens ambition om at indramme naturens mangfoldighed i store linjer, figurer og mønstre tydelig og at skabe et tæt samspil mellem arkitektur og natur.

Det internationale gennembrud

Efter 2. verdenskrig gjorde Arne Jacobsen sig bemærket i både Danmark og internationalt. Her var projekter som Søholm (1951) og Munkegårdsskolen (1948-1957) med gult murværk, skrå linjeforløb og nytænkende grundplaner med til at gøre Arne Jacobsen til et internationalt navn. Med Rødovre Rådhus (1955) og SAS Royal Hotel blev Arne Jacobsen eksponent for en mere internationalt orienteret arkitektur præget af materialer som stål, glas og aluminium. Hans kombination af en ny rationel æstetik med klassiske, levende materialer betød, at byggerierne trods deres stringente formsprog stadig forblev menneskelige. På Rødovre Rådhus forenede han de lette glasfacader med gavle beklædt med Solvågs natursten. Og på SAS Royal Hotel blev man i indretningen mødt af et væld af materialer, former og farver, der opblødte arkitekturens stramme stringens.

I 1964 stod Arne Jacobsens første store projekt uden for landets grænser færdigt: St. Catherine’s College i Oxford. Arne Jacobsens succesfulde forløsning af arven fra de traditionsrige Oxford Colleges – engelske universitetsmiljøer med integreret undervisning og bolig for de studerende, nogle med bygninger tilbage fra 1200-tallet – i et byggeri i tråd med tidens arkitektoniske idealer og et omfattende designprogram, gør St. Catherine’s College til et hovedværk blandt Arne Jacobsens værker.

Møbeldesigneren

I 1950’erne slog Arne Jacobsen for alvor igennem som møbeldesigner. Sammen med møbelproducenten Fritz Hansen udviklede han i 1952 Myren, en stabelstol hvor sæde og ryg var formet i ét stykke finér. Stolen var både teknisk og stilistisk et nybrud. Arne Jacobsen måtte tage ler og gips til hjælp i udviklingen af den specielle form, og Fritz Hansens teknikere arbejdede i et år for at løse de tekniske udfordringer. Svanen og Ægget blev præsenteret i 1958, to år før de blev berømte som del af indretningen i SAS Royal Hotel. Også her udnyttede Arne Jacobsen en moderne teknologi til at skabe en helt ny type stol, hvor den frie, kunstneriske formgivning var i centrum.

De sidste år

Arne Jacobsen blev ved med at forny sig. Han var optaget af, hvordan præfabrikering og seriel produktion kunne skabe funktionelt og smukt design, som var tilgængeligt for flere. Med eksempelvis brugskunstserien Cylinda Line (1967), tog Arne Jacobsen udgangspunkt i standard stålrør i bestræbelserne på at designe et stel, der kunne konkurrere med det traditionelt dyre sølvstel. I løbet af 1960’erne udformede han desuden flere designs, der tog udgangspunkt i idéen om ens, ofte geometriske, grundmoduler, der kunne kombineres på forskellig vis og tilpasses den enkelte bruger. Som typehuset Kubeflex (1971) og armaturserien VOLA (1969). Det var i 1960’erne en fremsynet tanke, som Arne Jacobsen desværre ikke nåede at være med til at udfolde inden han døde som 69-årig den 24. marts 1971 i sit hjem på Strandvejen 413. 

Arne Jacobsen var ved sin død i færd med en række store projekter i både Danmark og udlandet. Arne Jacobsen nåede at se den første fase af Danmarks Nationalbank stå færdig i 1971 og i løbet af 1970’erne blev en række planlagte projekter realiseret af hans kompagnoner Hans Dissing (1926-1998) og Otto Weitling (f. 1930), der under navnet Dissing+Weitling videreførte Arne Jacobsens tegnestue.

Arne Jacobsen satte Danmark på verdenskortet. Hans arkitektoniske, designmæssige og kunstneriske bidrag påvirkede utvivlsomt hans samtid, men prægede i ligeså høj grad efterfølgende generationer af formgivere. Relationen mellem funktion, håndværk og æstetisk kvalitet, som karakteriserer Arne Jacobsens arbejde, har influeret vores fælles hverdag og kan findes overalt i vores samfund; i bybilledet, på arbejdspladsen eller som en del af vores hjem. Overalt mødes vi fortsat af den arkitektur og de designs, som Arne Jacobsen gav til sin eftertid.

Kilder: Arne Jacobsen Design Archives. / Arne Jacobsens tegninger. Samlingen af arkitekturtegninger, Det Kongelige Bibliotek – Danmarks Kunstbibliotek. / Arne Jacobsens scrapbøger. Samlingen af arkitekters arkiver, Det Kongelige Bibliotek – Danmarks Kunstbibliotek. / Sheridan, M. (2003). Room 606: The SAS House and the Work of Arne Jacobsen. London: Phaidon Press / Stenum Poulsen, K., Skaarup Larsen, A., & Staunsager, S. (2020). Arne Jacobsen – Designer Denmark. Kolding: Trapholt.  / Thau, C., & Vindum, K. (1998). Arne Jacobsen. København: Arkitektens Forlag / Tøjner, P. E., & Vindum, K. (1994). Arne Jacobsen: arkitekt & designer. København: Dansk Design Center.