Serie 7

I udviklingen af Serie 7 var en central ambition for Arne Jacobsen at imødekomme nogle af de kritikpunkter, som havde mødt Myren i 1952, og udforme en stol, der var større, havde fire ben og mulighed for armlæn. Stolen fik siden kaldenavnet Syveren efter serienummeret 3107 og den karakteristiske silhuet.

Serie 7, som stolen officielt hedder, dækker over de modeller, ekstraudstyr og beslag, der løbende blev udviklet til Syveren. I 1955 lanceredes stolen med og uden armlæn såvel som en model på et nyudviklet drejestel. Siden blev der udviklet en skrivearm og forskellige beslag til sammenkobling, askebæger mm. I kraft af sin enkelhed har designet vist sig som et af Arne Jacobsens mest alsidige, og siden lanceringen i 1955 har den indtaget sin plads i offentlige og private rum verden over.

Serie 7 blev modsat mange af Arne Jacobsens værker ikke designet til et specifikt arkitekturprojekt, men den kom gennem årene til at stå i en lang række af hans byggerier i Danmark og udlandet. Første gang var på Rødovre Rådhus, som åbnede i 1956. I dette byggeri, der er et eksempel på Arne Jacobsens tolkning af efterkrigstidens arkitekturretning International Stil, bidrager både den minimalistiske arkitektur og den funktionelle indretning til en atmosfære af modernitet, effektivitet og åbenhed. Her sad bl.a. byrådets medlemmer i polstrede Syverstole betrukket med sort skind i den elegante byrådssal.

Serie 7s klare silhuet gjorde desuden stolen ideel til opstilling i rækker. Den serielle gentagelse fremmanede en mønsterliggørelse af stolen, som Arne Jacobsen ofte dyrkede når han indrettede store, højloftede auditorier og foredragssale.  Første gang i 1964 på St. Catherine’s College i Oxford, hvor han installerede Serie 7 på søjlefod og med skriveplade i kollegiets store auditorium. Denne opstilling gentog han i foredragssalen på Vattenfalls nye domicil i Hamborg fra 1969 og Rådhuset i Mainz, som stod færdigt i 1973. Serie 7, der har været i produktion lige siden 1955 hos Fritz Hansen, står i dag som auditoriestol på museer, i virksomhedsdomiciler og på hoteller verden over.

Syverens ikoniske silhuet har ofte inspireret andre kunstnere, designere og arkitekter. Ud over nye farvesætninger af designeren Verner Panton (1972), billedkunstnerne Poul Gernes (1988) og Tal R (2015) og senest gallerist Carla Sozzani (2020), har stolen flere gange været genstand for eksperimenterende nyfortolkninger. I anledning af stolens 50-års jubilæum i 2005 fortolkede 13 verdenskendte brands stolen, herunder det franske modehus Louis Vuitton, der genfortolkede Syveren som en gynge. Ti år efter, ved stolens 60-års jubilæum i 2015, blev stolen taget under behandling af syv arkitekter i forbindelse med projektet “7 cool architects”. Her lod internationale stjernearkitekter som Bjarke Ingels (BIG), Zaha Hadid og Jean Nouvel designet være udgangspunkt for syv nye designkoncepter.

Kilder: Arne Jacobsen Design Archives. / Arne Jacobsens tegninger. Samlingens af arkitekturtegninger. Det Kongelige Bibliotek – Danmarks Kunstbibliotek / Arne Jacobsens scrapbøger. Det Kongelige Bibliotek – Danmarks Kunstbibliotek / Stenum Poulsen, K., Skaarup Larsen, A., & Staunsager, S. (2020): Arne Jacobsen – Designer Denmark. Kolding: Trapholt.  / Thau, C. & Vindum, K. (1998): Arne Jacobsen. København: Arkitektens Forlag.