27.06.2024

Ny permanent udstilling på Designmuseum Danmark om danske designikoner 

‘Danish Modern’ på Designmuseum Danmark præsenterer danske designikoner fra perioden 1920-1970. Udstillingen undersøger dansk designs succeshistorie og hvorledes det gik til at de danske designs, særligt fra midten af det 20. århundrede, fik så meget medvind og blev kendt i både ind- og udland.

Flere af Arne Jacobsens designs kan opleves i udstillingen, og sammen med andre toneangivende designere såsom Hans J. Wegner og Nanna Ditzel, er de med til at fortælle historien om ‘Danish Modern’. Gennem udstillingen bliver publikum introduceret for designernes personlige genstande samt tegninger og arkivmateriale præsenteret i en udstillings-scenografi museet kalder for et Danish Modern-teater, der placerer designerne i en både dansk og international designhistorie.

Arne Jacobsens designs kan blandt andet opleves i museets ’stoletunnel’, som til udstillingen er blevet opdateret og udvidet og nu rummer i alt 125 stole, også fra internationale designere som Marcel Breuer og Charles Eames.

‘Danish Modern’ på Designuseum Danmark åbnede den 14. juni 2024.

Fotos: Christian Hoyer, Designmuseum Danmark.

More news & stories