Naturstudier

Naturstudier
De frodige, naturalistiske tekstilmønstre, som Arne Jacobsen skabte i 1940erne, viser en anderledes side af den berømte, modernistiske arkitekt.

I Arne Jacobsens mønstre fra 1940’erne er det kunstneren og botanikeren, der kommer til orde, frem for den strømlinede modernist. Med de frie, naturalistiske plantemotiver, som han fandt i naturen eller i sin frodige have, skabte Arne Jacobsen en originalt og personligt udtryk.

I efteråret 1943 måtte Arne Jacobsen flygte til Sverige, da den tyske besættelsesmagt intensiverede deres jagt på jøder i det besatte Danmark. Flugten foregik i robåd over Øresund sammen med Arne Jacobsens kone Jonna Jacobsen samt designeren og samfundsdebattøren Poul Henningsen og dennes kone. I Sverige var der ikke meget arbejde for den unge, fremadstormende arkitekt og Arne Jacobsen startede i stedet et samarbejde med det Stockholmske stormagasin Nordiska Kompaniet, der fremstillede tekstiler og tapeter skabt af nogle af nordens førende designere.

Arne og Jonna Jacobsen. Foto: Arne Jacobsen Design.

Allerede hjemme i Danmark var Arne Jacobsen begyndt at eksperimentere med at omdanne sine tegninger og akvareller til mønstre, der kunne trykkes på tekstil. I 1942 havde han mødt Jonna Jacobsen (f. Møller), der var uddannet stoftrykker, og det var formodentlig hende, der hjalp Arne Jacobsen med at omsætte naturstudierne til trykklare skabeloner. I foråret 1943 udstillede de sammen en række trykte tekstiler på Charlottenborgs Forårsudstilling – han som designer og hun som trykker. Disse mønstre blev grundlaget for den kollektion på 16 mønstre, som i foråret 1944 blev præsenteret i Nordiska Kompaniet under overskriften Handtryckta Textilier. Och därmed harmonierande tapeter. De 16 mønstre spænder over stiliserede og stramt komponerede mønstre til helt frie og naturalistiske motiver, hvor hele fladen fyldes af vildtvoksende plantemiljøer. Særligt med de vilde plantemiljøer fandt Arne Jacobsen et originalt og personligt udtryk, som ikke ligner andre tekstiltryk fra perioden.

Vegetation, 1944.

Mønstrene viser en anden side af den berømte designer og arkitekt. Frem for modernisten er det her kunstneren og botanikeren, der kommer til orde, og motiverne har en mere privat, følsom og lystbetonet karakter. Arne Jacobsen drømte som ung om at blive kunstner, og livet igennem malede han indtagende akvareller af motiver, som han fandt i sin frodige have eller på rejser i Frankrig og Italien. Naturens planter var den helt store inspirationskilde – “Hvis jeg havde endnu et liv, ville jeg være gartner”, sagde Arne Jacobsen ofte, og i hans akvareller og mønstre kommer hans passion for botanikken tydeligt til udtryk. Arne Jacobsens biograf Johan Pedersen fortæller, hvordan han traf Arne Jacobsen ”midt i en kløvermark” ved sommerhuset ved Gudmindrup Lyng, siddende ved et stort staffeli: ”Paa forbavsende kort Tid udfoldedes et Stykke af den blomstrende Mark som Stofmønster paa Papiret. Det hele blev malt paa en Gang. Det friske Naturindtryk fæstnedes paa Papiret med enestaaende Selvfølgelighed. Det var ikke Slavearbejde, men Fest – Ferie fra Arkitektarbejdets Papirslaveri.”

Penninggräs, 1944.
Bregner, 1943.

Særligt med de vilde plantemiljøer fandt Arne Jacobsen et originalt og personligt udtryk, som ikke ligner andre tekstiltryk fra perioden.

Kløver, 1944.

Da Arne Jacobsen vendte hjem til Danmark efter befrielsen i 1945, fortsatte han med at skabe nye farverige mønstre. Han udstillede dem flere gange, bl.a. på Kunstindistrimuseet sammen med skulptøren Hugo Liisberg, og fik dem eksporteret til England og USA. I starten var mønstrene fortsat naturalistiske gengivelser af frodig natur, men hen mod slutningen af årtiet blev mønstrene mere abstrakte. De peger frem mod de strengt geometriske mønstre, som Arne Jacobsen tegnede i 1950’erne og 1960’erne, hvor han i højere grad lader sig inspirere af udviklingen inden for den moderne kunst.

Kejserkrone, ca. 1948.

I starten var mønstrene fortsat naturalistiske gengivelser af frodig natur, men hen mod slutningen af årtiet blev mønstrene mere abstrakte. De peger frem mod de strengt geometriske mønstre, som Arne Jacobsen tegnede i 1950’erne og 1960’erne, hvor han i højere grad lader sig inspirere af udviklingen inden for den moderne kunst.

Hyacinter, 1948. Foto: Arne Jacobsen Design.

More news & stories