Botanikeren

“Hvis jeg får et nyt liv, vil jeg være gartner”. Sådan satte Arne Jacobsen selv ord på sin livslange passion for botanik. Hans tidligere medarbejdere fortæller, at når han ikke sad på tegnestuen, kunne man finde ham i den frodige have ved hjemmet på Strandvejen eller i den vilde natur omkring sommerhuset ved Gudmindrup Lyng på det nordvestlige Sjælland.

Sin private have brugte Arne Jacobsen som både frirum og laboratorium. På Strandvejen 413, hvor han boede og havde tegnestue fra 1951, anlagde han en tætpakket, botanisk have med mere end 300 forskellige plantearter – mange hjembragt som stiklinger fra rejser i udlandet. Her tilbragte han adskillige timer, ofte med fotografiapparatet eller pen og pensel i hånden, hvor han studerede planternes farver, tekstur og udformning. De mange plantestudier var en helt central inspirationskilde for Arne Jacobsen.

Inspirationen fra naturstudierne er mest tydelig i de tekstilmønstre, han tegnede under sit eksil i Sverige i 1940’erne, men Arne Jacobsens passion for den grønne natur kom til udtryk i alle dele af hans kunstneriske virke – fra den udprægede sensibilitet over for det omkringliggende landskab, som hans bygningsværker demonstrerer, til det organiske formsprog, der præger hans design.

Interessen for den frodige natur står tilsyneladende i modsætning til den overordnede stringens, Arne Jacobsen dyrkede i arkitekturen. Men i forbindelse med de projekter, hvor han anlagde landskabet omkring sine byggerier, er hans interesse for at indramme naturens mangfoldighed i store linjer, figurer og mønstre tydelig.

Et tidligt eksempel er den haveplan, som Arne Jacobsen i samarbejde med en anlægsgartner skabte til Novo-direktør Harald Pedersens villa i Holte i 1930’erne. Arne Jacobsen malede en akvarel af haveplanen, der illustrerer hvordan han, via anlagte stier og et rundt bed i parkens midte belagt med røde klinker, styrede oplevelsen gennem haven. Cirklen blev en gennemgående figur i Arne Jacobsens havedesigns, ligesom den var det i hans arkitektur- og designunivers.

Også flere af de store, offentlige projekter fik af Arne Jacobsen tilknyttet kunstnerisk anlagte haver og landskaber. Et eksempel er folkeskolen Munkegårdsskolen fra 1957, hvor Arne Jacobsen bevidst arbejdede med at skabe rolige og æstetiske uderum for eleverne. Klasselokalerne udformede han som lave pavilloner med hver sin private gårdhave tilknyttet. De enkelte gårdhaver indrettede han med gipsafstøbninger af antikke skulpturer, udvalgte planter og en særlig mosart der voksede mellem fliserne og skabte et abstrakt mønster i en bemærkelsesværdig forening af natur, kunst og design.

St. Catherine’s College (1964) i Oxford er endnu et eksempel på, hvordan Arne Jacobsen skabte et tæt samspil mellem arkitektur og natur. Her måtte han i udformningen af såvel kollegiebyggeriet som haven tage højde for de mange byggemæssige traditioner, der fulgte det gamle universitetsmiljø. Kollegiet er opført af en række enkeltstående, lave bygninger, som er centreret omkring en central gård – en quadrangle – og her anlagde Arne Jacobsen en cirkelformet græsplæne med et libanesisk cedertræ. Arne Jacobsen fortæller selv om samspillet mellem arkitektur og natur, at cedertræets vandrette vækst giver “en så stærk horisontal virkning som muligt, som helt understreger og viderefører arkitekturens formgivning.” Mod nord og syd afgrænses quadranglen af fritstående mure og tilskårne, firkantede takshække, som understreger foreningen af byggeri og have.

Det sidste projekt, Arne Jacobsen nåede at se realiseret inden sin død, var Nationalbanken, hvis første etape stod klar i februar 1971. Hertil komponerede Arne Jacobsen en haveplan til den nordlige gårdhave, hvor driften mod stringens og geometri er helt tydelig. På en grusbund planlagde Arne Jacobsen syv rækker af halvcylindriske plantetromler med lavtvoksende planter, som afbrydes af dels pauser i forløbet, dels cirkelformede vandbassiner – et stort i havens ene ende og tre små i den modsatte ende. Arne Jacobsens udførte en akvarel af planen, der illustrerer hvordan gårdhavens overordnede plan – med sine geometriske figurer og strenge orden – bliver et abstrakt mønster.