Munkegårds-
lampen

Belysning
1955
Munkegårds-
lampen
Munkegårds-
lampen

Oprindeligt tegnet tilMunkegårdsskolen

Munkegårdslampen
Til Munkegårdsskolen tegnede Arne Jacobsen en indbygget lampe, der fungerede som et elegant supplement til det naturlige lys, der strømmede ind i klasseværelset fra de store vinduespartier.
ÅR:
1955
ARKITEKTURVÆRK
Munkegårdsskolen
DESIGN:
Arne Jacobsen
Klasseværelse på Munkegårdsskolen, 1957. Foto: Aage Strüwing © Jørgen Strüwing.

Munkegårdslampen fra 1955 designede Arne Jacobsen til Munkegårdsskolen i Gentofte. Den indbyggede lampe med cirkelrund skærm, er et eksempel på hvordan Arne Jacobsen arbejdede med at udvikle lampedesigns, der forenklede lyskilden til en simpel, diskret og klart afgrænset cirkel.

Venteområde på Rødovre Rådhus med Munkegårdslamper arrangeret som en serie i loftet og Dot-skamler på gulvet, 1956. Foto: Aage Strüwing © Jørgen Strüwing.
Munkegård Lampe
Produceret af
Munkegårdsskolen fotograferet omkring åbningen i 1957. Foto: Arne Jacobsen. Original på Det Kongelige Bibliotek - Danmarks Kunstbibliotek.

Skærmen sidder op til 30 mm fra loftet eller væggen, hvilket tillader at lyset rammer fladen omkring lampen. Sådan tegnede Arne Jacobsen lampen for at overgangen fra det lysende glas til vægfladen ikke skulle blive for skarp.

Munkegårdslampen monteres inde i væggen sådan at kun den hvidmatterede glasskærm og messingkanten er synlig på væggen. Designet blev i 1950’erne sat i produktion hos lampeproducenten Louis Poulsen i to størrelser, som siden er udvidet til flere størrelser. I dag er Munkegårdslampens kant desuden højglansforkromet. Skærmen sidder op til 30 mm fra loftet eller væggen, hvilket tillader at lyset rammer fladen omkring lampen. Sådan tegnede Arne Jacobsen lampen for at overgangen fra det lysende glas til vægfladen ikke skulle blive for skarp.

Munkegårdslampen er et eksempel på, hvordan Arne Jacobsen arbejdede med at reducere formen til en klart afgrænset, geometrisk grundform. Lampen deler sin idé med armaturserien VOLA fra slutningen af 1960’erne, der ligesom Munkegårdslampen skjuler armaturet i væggen, sådan at kun den simple, cylindriske form er synlig på væggen.

 

Kilder: Arne Jacobsen Design Archives. / Arne Jacobsens scrapbøger. Det Kongelige Bibliotek – Danmarks Kunstbibliotek. / Stenum Poulsen, K., Skaarup Larsen, A., & Staunsager, S. (2020). Arne Jacobsen – Designer Danmark. Kolding: Trapholt. / Thau, C., & Vindum, K. (1998). Arne Jacobsen. København: Arkitektens Forlag.

Rødovre Rådhus. Foto: Kim Høltermand / Arne Jacobsen Design.
Munkegårdsskolen omkring åbningen i 1957. Foto: Arne Jacobsen. Original på Det Kgl. Bibliotek - Danmarks Kunstbibliotek.
Flere designs fra Munkegårdsskolen