1950'erne og 1960'ernes
grafiske mønstre

Tekstiler
1950'erne - 1960'erne
1950'erne og 1960'ernes
grafiske mønstre
De mønstre, som Arne Jacobsen designede i 1950’erne og 1960’erne havde et enkelt, grafisk udtryk inspireret af moderne kunst.
ÅR:
1950'erne - 1960'erne
DESIGN:
Arne Jacobsen
Trapez, ca. 1952. Foto: Arne Jacobsen Design.

I løbet af 1950’erne og 1960’erne tegnede Arne Jacobsen en række tekstilmønstre, der blev produceret som boligtekstiler og i flere tilfælde også indgik i hans arkitekturprojekter. Modsat de frie, naturalistiske mønstre, han havde tegnet i årene omkring 2. verdenskrig, var disse senere mønstre præget af stram geometri og et enkelt, grafisk formsprog inspireret af moderne kunst.

Ved de store offentlige og private byggerier, som Arne Jacobsen tegnede, nøjedes han ikke med at tegne de arkitektoniske rammer. Han skabte store gesamtkunstwerker med specialdesignede møbler, lamper, armaturer, beplantning og i flere tilfælde specialdesignede tekstilmønstre. På nogle af hans største hovedværker som Munkegårdsskolen fra 1957 og SAS Royal Hotel fra 1960 er mønstrede tekstiler en vigtig del af den store, samklingende helhed.

ARNE (oprindeligt Mushrooms). Foto: Arne Jacobsen Design.

Efter hjemkomsten fra Sverige i 1945 fortsatte Arne Jacobsen med at tegne mønstre ved siden af sin arkitektpraksis. Mønstrene blev i løbet af 1950’erne mere abstrakte og præget af geometriske former og gentagelser af simple figurer. Mønstrene Trapez og ARNE (oprindeligt Mushrooms) er eksempler på mønstre fra starten af 1950’erne, som tager udgangspunkt i en helt simpel, stærk figur, der gentages på hele fladen.

Værelse på SAS-hotellet omkring åbningen i 1960. Foto: Arne Jacobsen. Original på Det Kongelige Bibliotek - Danmarks Kunstbibliotek.

På nogle af hans største hovedværker som Munkegårdsskolen fra 1957 og SAS Royal Hotel fra 1960 er mønstrede tekstiler en vigtig del af den store, samklingende helhed.

Tekstil med mønsteret Semicircles, designet af Arne Jacobsen til gardiner og sengetæpper på SAS Royal hotellets værelser. Foto: Arne Jacobsen Design.

I 1960’erne tegnede Arne Jacobsen en hel serie mønstre med moderne, abstrakte motiver, der kom i handlen som boligtekstiler. Serien rummer en række stramme, grafiske designs, der er formet af tidens smag og udviklingen inden for den moderne billedkunst. I mønstre som Ranker og Kvast er det tydeligt, hvordan Arne Jacobsen fortsat bruger naturen som afsæt, mens andre mønstre som Polygon, Vertigo og Ypsilon tager udgangspunkt i en simpel, geometrisk figur.

Kvast, ca. 1963. Foto: Arne Jacobsen Design.
Ranker, ca. 1963. Foto: Arne Jacobsen Design.
Polygon, ca. 1963. Foto: Arne Jacobsen Design.
Ypsilon, ca. 1963. Foto: Arne Jacobsen Design.

I mønstre som Ranker og Kvast er det tydeligt, hvordan Arne Jacobsen fortsat bruger naturen som afsæt, mens andre mønstre som Polygon, Vertigo og Ypsilon tager udgangspunkt i en simpel, geometrisk figur.

Arne Jacobsens indretning af SAS Royal Hotel er et hovedværk i dansk designhistorie, og et vidne om Arne Jacobsens helt særlige evne til at komponere store, perfekt samstemmende helheder. Her indgik også en række mønstrede tekstiler, der ligesom alle hotellets møbler og lamper var designet af Arne Jacobsen selv. På hotellets værelser stod Svanen og Ægget betrukket med det gråmelerede tekstil Regn, mens sengetæpper og gardiner var trykt med mønsteret Semicircles. Alt var nøje afstemt rummets grålige og grønblå farvepalette. I restauranten stod de grønne Girafstole på et semitransparent bagtæppe med et ternet mønster vævet med guldtråde. Og på gulvene overalt på hotellet lå der gulvtæpper med særlige tæppemønstre, der bidrog til det væld af former, farver, mønstre og materialer, man kunne opleve på hotellet i 1960.

Scenetæppe på Munkegårdsskolen. Foto: Arne Jacobsen. Original på Det Kgl. Bibliotek - Danmarks Kunstbibliotek.

Få år forinden, i 1957, havde Arne Jacobsen færdiggjort Munkegårdsskolen og her skabt et totaldesign med fokus på æstetik, læring og gode fysiske rammer for eleverne. Til de lyse klasselokaler tegnede han nye, lette skolemøbler, og de private gårdhaver, der var tilknyttet hvert klasselokale, indrettede han med særlig beplantning og gipsafstøbninger af klassiske værker fra kunsthistorien. I stedet for et maleri eller en skulptur, der sædvanligvis udgør en større offentlig udsmykning, udsmykkede han skolens festsal med et stort, vævet scenetæppe i et grafisk mønster og stærke farver. Scenetæppet designede han selv og fik det vævet af væverne Kirsten og John Becker, der ligeledes stod for det semitransparente gardin med samme mønster i monokrom, der hang foran salens nordvendte vindue og fuldendte helheden.

 

Kilder: Arne Jacobsen Design Archives. / Arne Jacobsens tegninger. Samlingens af arkitekturtegninger, Det Kongelige Bibliotek – Danmarks Kunstbibliotek / Arne Jacobsens scrapbøger. Det Kongelige Bibliotek – Danmarks Kunstbibliotek / Sheridan, M. (2003). Room 606: The SAS House and the Work of Arne Jacobsen. London: Phaidon Press / Stenum Poulsen, K., Skaarup Larsen, A., & Staunsager, S. (2020). Arne Jacobsen – Designer Denmark. Kolding: Trapholt.  / Thau, C., & Vindum, K. (1998). Arne Jacobsen. København: Arkitektens Forlag. / Tøjner, P. E., & Vindum, K. (1994). Arne Jacobsen: arkitekt & designer. København: Dansk Design Center.

Det store vævede gardin der hang på Munkegårdsskolen. Foto: Arne Jacobsen. Original på Det Kgl. Bibliotek - Danmarks Kunstbibliotek.
flere tekstiler