Bankers
Oprindeligt tegnet tilDanmarks Nationalbank
Arne Jacobsen designede Bankers som del af det gennemarbejdede interiør, han skabte til Danmarks Nationalbank.
Bankers er Arne Jacobsens sidste urdesign og det mest konceptuelle i den række af urskiver, han skabte hen over fem årtier. Bankers tegnede Arne Jacobsen i 1970 til Danmarks Nationalbank (1971) og uret spejler bygningens strenge og minimalistiske æstetik.
Mens Danmarks Nationalbank udadtil præsenterer sig som en enkel, selvtilstrækkelig og monolitisk konstruktion, åbner bygningen sig indadtil op mod de store, åbne rum, som Arne Jacobsen gennemdesignede ned til mindste detalje. Bankers designede Arne Jacobsen som en del af bygningens gennemarbejdede interiør, hvor hver en raffineret detalje var tilpasset den store helhed. I samme periode kom Bankers i almindelig handel, og uret har lige siden udgjort en elegant tilføjelse til den moderne, hjemlige indretning.
Bankers tegnede Arne Jacobsen i 1970 til Danmarks Nationalbank (1971) og uret spejler bygningens strenge og minimalistiske æstetik.
I designet af urskiven Bankers gik Arne Jacobsen konceptuelt til værks, og udtænkte et system, hvor tiden ikke blot aflæses via tal eller simple markeringer. Hver af de tolv tal markeres i stedet med tolv firkanter, hvoraf den ene er udfyldt med sort, hvilket skaber en overordnet spiralbevægelse fra midten og ud. Det originale ur designede Arne Jacobsen med en helt tynd ramme, konkavt glas foran urskiven og et ophæng der skaber afstand til væggen således at uret får et let, svævende udtryk.
Kilder: Arne Jacobsen Design Archives. / Stenum Poulsen, K., Skaarup Larsen, A., & Staunsager, S. (2020). Arne Jacobsen – Designer Denmark. Kolding: Trapholt. / Thau, C., & Vindum, K. (1998). Arne Jacobsen. København: Arkitektens Forlag.