Aarhus Rådhus
I Aarhus skabte Arne Jacobsen og Erik Møller et rådhus med en enkel, funktionalistisk arkitektur og et rigt udsmykket interiør.
I 1942 åbnede Arne Jacobsen og Erik Møllers berømte rådhus i Aarhus. Med sit enkle ydre og gennemarbejdede, detaljerige indre er Aarhus Rådhus noget af det mest banebrydende inden for den tidlige funktionalisme i Danmark.
Arne Jacobsen og Erik Møller (1909-2002) udformede deres vinderprojekt som et moderne rådhus med store vinduespartier, der signalerede tilgængelig og gennemsigtig offentlig administration frem for traditionelt magtcentrum. På grund af pres fra offentligheden måtte arkitekterne efterfølgende foretage forskellige ændringer, herunder tilføjelsen af et tårn. På trods af dette lykkedes det arkitekterne at opføre et moderne rådhusbyggeri, der i både ydre og indre realiserede funktionalismens centrale tanker om en lys, åben og funktionel arkitektur og godt håndværk.
Arne Jacobsen og Erik Møllers forslag til et nyt Aarhus Rådhus blev i 1937 vedtaget af en enig konkurrencekomité, men efter offentliggørelsen mødte vinderprojektet kritik. Lokale stemmer fandt bygningen for nøgtern, og mente ikke at den udtrykte den traditionelle højtidelighed, man ventede sig af et rådhus. Efter en del polemik accepterede arkitekterne at foretage forskellige ændringer i rådhusets ydre, hvoraf den mest markante var tilføjelsen af et funktionalistisk rådhustårn uden spir. Rådhusets enkle, åbne udtryk og funktionelle grundplan lykkedes det arkitekterne at bibeholde.
Aarhus Rådhus er delt i tre sammenhængende bygninger, som alle er beklædt med marmor fra Porsgrunn-bruddet i Norge. Indvendig er huset præget af rundede hjørner, naturmaterialer og en overvældende detaljerigdom. Særligt den indre udformning afslører inspirationen fra Gunnar Asplunds (1885-1940) rådhus i Göteborg (1937), som Arne Jacobsen studerede.
Arne Jacobsen og Erik Møller (1909-2002) udformede deres vinderprojekt som et moderne rådhus med store vinduespartier, der signalerede tilgængelig og gennemsigtig offentlig administration frem for traditionelt magtcentrum.
Rådhusets indre funktioner fordelte Arne Jacobsen og Erik Møller i de tre sammenhængende bygninger, der udgør rådhuset. Den store hovedbygning med hovedindgang ud mod rådhuspladsen huser de repræsentative lokaler, byrådssalen og rådhushallen. En lang administrationsbygning kaldet “Panoptikonfløjen” står vinkelret på hovedbygningen, mens “den lave fløj”, der huser ekspeditionskontoret, ligger i forskudt forlængelse af panoptikonfløjen. Også inventaret markerer denne funktionelle opdeling af huset, idet møblerne til kontorer og ekspedition var udført i bøg, men hovedbygningens repræsentative lokaler blev indrettet med eksklusive møbler i mahogni udført af lokale snedkermestre.
I rådhusets indre skabte arkitekterne et omfattende gesamtkunstwerk, domineret af bløde former og materialerne træ og messing. De tegnede alle møbler, lamper, armaturer og detajler, helt ned til elevatorknapperne og rådhusets ikoniske skrifttype. I samme periode var en nyuddannet Hans J. Wegner (1914-2007) ansat på tegnestuen, og sammen med Arne Jacobsen og Erik Møller tegnede han rådhusets mange møbler i bøg og mahogni. I dag står rådhuset stort set som det gjorde ved indvielsen, og bag hovedindgangen afsløres en nøje afstemt helhed rig på farver, materialer, mønstre og detaljer.
Kilder: Arne Jacobsen Design Archives. / Arne Jacobsens tegninger. Samlingens af arkitekturtegninger, Det Kongelige Bibliotek – Danmarks Kunstbibliotek / Arne Jacobsens scrapbøger. Det Kongelige Bibliotek – Danmarks Kunstbibliotek / Møller, E. & Lindhe, J. (2016). Aarhus Raadhus. 2. udgave, 1. oplag. København: Arkitektens Forlag. / Stenum Poulsen, K., Skaarup Larsen, A., & Staunsager, S. (2020). Arne Jacobsen – Designer Denmark. Kolding: Trapholt. / Thau, C., & Vindum, K. (1998). Arne Jacobsen. København: Arkitektens Forlag.
