14.11.2023

Bog: Designeren Arne Jacobsen

Designeren Arne Jacobsen

I oktober 2023 udkom en ny publikation om Arne Jacobsen og hans arbejde fra forlaget Gyldendal.

Bogen Designeren Arne Jacobsen er historien om Arne Jacobsens arbejde som industriel designer. Baseret på hans designs, ikke-realiserede projekter, korrespondance og andre kilder beskrives hans vigtige arbejde på området. Arne Jacobsens designs – blandt andet møbler, lamper, tekstiler, ure og bygningsapteringer – er prominente pejlemærker i international designhistorie.

Bogen er på dansk og er skrevet af arkitekt og industriel designer Thomas Dickson og møbelarkitekt og designforsker Henrik Lund-Larsen.

Flere news & stories