Det danske møbelfirma Montana blev grundlagt i 1982 af Peter Lassen på baggrund af de i dag berømte bogkasser, tegnet af Lassen selv. Peter Lassen var i perioden 1954-1979 ansat hos møbelproducenten Fritz Hansen (fra 1969 som direktør), hvor han også samarbejdede med Arne Jacobsen om produktionen af de mange møbler, som Arne Jacobsen udviklede her.
Samarbejdet omkring Arne Jacobsens Djob Table startede omkring årtusindeskiftet. Bordet designede Arne Jacobsen oprindeligt som kontor- og mødebord til Nationalbankens kontorer i 1971. I dag producerer Montana det enkle og stilrene bord som en fleksibel løsning med en række borpladestørrelser og overflader.